Afhentning eller levering
Vi leverer blomster i hele Vestegnen, København og omegn for 50 kr.
Ved bestilling af buketter skal du bestille senest dagen før levering inden kl. 18.00.
Vi leverer alle dage undtagen mandag og søndag.
Har du et særligt ønske, eller ønsker du en designet buket, er du meget velkommen til at ringe på (+45) 42 25 40 75.
Du kan også bestille via blomster@missliss.dk. Skriv dit navn og telefonnummer samt, hvad du gerne vil bestille. Oplys desuden navn, adresse og telefonnummer på modtageren. Din mail vil blive bekræftet hurtigst muligt.
Vil du selv afhente din bestilling på vores blomsterværksted på Dyringparken 238, Brøndby Strand, skal du ringe eller skrive til os.
Betaling skal ske via netbank på konto 5470 1154323 eller via MobilePay.
Leveringsmetode
Hvis modtageren ikke er hjemme, bliver varen sat foran døren, og kortet bliver lagt i postkassen eller brevsprækken.
Bor modtageren i en aflåst opgang, vil vi forsøge at få kontakt til en anden beboer i opgangen og derefter sætte varen foran modtagerens dør. Kortet bliver lagt i postkassen eller brevsprækken. Er dette ikke muligt, vil du blive kontaktet på det telefonnummer, du oplyste ved bestillingen.
Levering til erhverv og institutioner
Varer til sygehuse, hospitaler, hoteller, større firmaer eller lignende anses for leveret, når eksempelvis afdelingen på sygehuset eller receptionen har modtaget varen, som derefter vil blive videregivet til den rette modtager.
Blomster til bryllup eller fest
Hvis du skal bestille blomster til bryllup eller fest, skal du ringe eller skrive senest én uge før brylluppet, så vi kan lave en aftale og tale om dine ønsker i fred og ro.
Hvis du skal have leveret blomster til bryllup eller fest, leverer vi alle ugens dage med fleksible leveringstider.
Blomster til begravelse
Blomster til begravelse skal bestilles senest kl. 18.00 dagen før levering.
Oplys altid kirkens navn og adresse samt afdødes navn og tidspunktet for begravelsen.
Bemærk, at ordren ikke vil blive refunderet ved forkert angivet kirke og/eller forkert tidspunkt.
Hvad er dit ansvar, når du bestiller?
Oplysningerne om modtageren skal være fuldstændige og korrekte. Hvis varen ikke kan leveres, eller leveringen bliver forsinket på grund af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, som du har angivet, vil du blive kontaktet.
Vi glæder os til at modtage din bestilling!